Lavt selvværd viser sig ikke altid som tydelig usikkerhed. Du kan være dygtig, velformuleret og den, andre regner med. Alligevel kan du indeni være overbevist om, at du snart bliver afsløret, at andres behov er vigtigere, eller at dine fejl siger noget grundlæggende om din værdi.
Selvværd handler ikke om at synes, at man er bedre end andre. Det handler om at kunne opleve sig som værdifuld og berettiget til at være her – også når man fejler, bliver afvist eller ikke præsterer.
Selvværd og selvtillid er ikke det samme
Selvtillid knytter sig ofte til det, du kan: dit arbejde, dine færdigheder eller de roller, du lykkes i. Selvværd handler mere om den grundlæggende relation til dig selv.
Du kan derfor have høj selvtillid på arbejdet og samtidig have svært ved at mærke dine behov i nære relationer. Eller du kan fremstå beskeden, men have et stabilt selvværd og vide, at fejl ikke gør dig mindre værd.
Den indre kritiker forsøger ofte at beskytte
Selvkritik kan lyde hård: “Du burde have vidst bedre”, “de andre kan se, at du ikke er god nok” eller “du må ikke fylde så meget”. Men kritikken er ofte udviklet som en strategi. Hvis du vurderer dig selv først, kan du måske undgå andres kritik. Hvis du gør alt perfekt, kan du måske sikre din plads i fællesskabet.
Strategien kan have hjulpet dig tidligere. Problemet er, at den fortsætter, også når den koster frihed, nærhed og ro.
Tegn på lavt selvværd
Lavt selvværd kan blandt andet vise sig ved, at du:
- sammenligner dig med andre og næsten altid taber sammenligningen
- har svært ved at tage imod ros eller omsorg
- siger ja for at undgå at skuffe nogen
- bruger meget tid på at gennemgå samtaler og fejl
- bliver stærkt påvirket af kritik eller uenighed
- nedtoner egne behov og præstationer
- bliver i relationer, hvor dine grænser ikke respekteres
- undgår nye muligheder af frygt for at mislykkes
Ingen af tegnene beviser i sig selv, at du har lavt selvværd. Det afgørende er, hvor meget mønstrene begrænser dit liv og din kontakt med dig selv og andre.
Selvværd skabes i relationer
Vores billede af os selv udvikles i mødet med andre. Hvis du ofte blev mødt med kritik, uforudsigelighed eller tavshed, kan du have lært at tilpasse dig for at bevare kontakten. Måske blev du værdsat for at være nem, dygtig eller hjælpsom, men havde mindre plads til vrede, sårbarhed og egne grænser.
Det betyder ikke, at forældre eller tidligere relationer skal gøres til skurke. Mennesker giver ofte videre, hvad de selv har lært. Men forståelsen kan gøre det muligt at skelne mellem gamle overlevelsesstrategier og det, du har brug for i dag.
Hvorfor positive bekræftelser ikke altid virker
At sige “jeg er god nok” kan føles tomt, hvis hele kroppen forventer afvisning. Forandring kræver ofte mere end nye sætninger. Du har brug for erfaringer med at være dig selv, sætte en grænse, lave en fejl eller modtage omsorg – uden at relationen nødvendigvis forsvinder.
Selvværd vokser gennem en mere troværdig og levende kontakt med dig selv, ikke ved at overbevise dig om, at du aldrig har svagheder.
Hvordan kan psykoterapi hjælpe?
I psykoterapi ved lavt selvværd undersøger vi, hvornår selvkritikken bliver aktiveret, og hvad den forsøger at beskytte dig imod. Vi arbejder med de følelser, behov og grænser, der let bliver skjult, når du tilpasser dig.
Min tilgang er relationel og oplevelsesorienteret og tager afsæt i min uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut. Det betyder, at relationen i terapien også kan blive et sted, hvor du opdager dine mønstre. Måske undskylder du for dine følelser, prøver at give det rigtige svar eller bliver urolig, hvis der er stilhed. Vi kan undersøge det nænsomt, mens det sker.
Fra selvkritik til ansvarlig selvomsorg
Selvomsorg er ikke at undgå ansvar eller altid vælge det nemme. Det er at kunne møde dig selv respektfuldt, også når du skal ændre noget. En støttende indre stemme kan godt sige: “Det, du gjorde, var ikke hjælpsomt – lad os forstå det og prøve anderledes.”
Du kan begynde med små spørgsmål:
- Hvad mærker jeg lige nu?
- Hvad har jeg brug for, selvom jeg ikke kan få det hele?
- Hvad ville jeg sige til et menneske, jeg holder af, i samme situation?
- Er min indre dommer ved at beskrive en handling eller dømme hele min person?
- Hvilken lille grænse kan jeg sætte i dag?
Lavt selvværd kan hænge sammen med andet
Lavt selvværd er ikke en selvstændig diagnose, men det kan optræde sammen med blandt andet angst, depression, spiseforstyrrelser, stress eller belastende relationer. Hvis du har vedvarende tristhed, mister lyst og energi eller får tanker om selvskade eller selvmord, skal du kontakte læge eller akut hjælp.
Et mere venligt blik på dig selv
Målet er ikke at være tilfreds med alt ved dig selv. Målet er at kunne stå ved dig selv som et helt menneske: med ressourcer, fejl, længsler og grænser. Når din værdi ikke hele tiden skal bevises, bliver der mere plads til nysgerrighed, udvikling og ægte kontakt.
Kilder og fagligt grundlag
- Sundhedsstyrelsen: Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv – https://www.sst.dk/media/0qpjqjrd/betydning-af-daarlig-mental-sundhed-for-helbred-og-socialt-liv.pdf
- Psykiatrifonden: Angst og sammenhæng med selvværd – https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Familie-, par- og psykoterapeutuddannelsen – https://www.dfti.dk/uddannelser/familieterapeutuddannelse/
