Mange par kender oplevelsen af at havne i den samme konflikt igen og igen. Emnet kan skifte – økonomi, børn, praktiske opgaver, nærhed eller svigerfamilie – men følelsen under samtalen er den samme. Den ene føler sig alene eller kritiseret. Den anden føler sig utilstrækkelig, kontrolleret eller presset.
Efter konflikten kan I begge være i tvivl om, hvordan noget så lille kunne blive så stort. Ofte er problemet ikke kun det, I talte om. Det er også det mønster, der opstod mellem jer.
Et mønster har to deltagere – men ingen skurk
Når kontakten føles usikker, forsøger vi at beskytte os. Én kan hæve stemmen, forklare mere eller kræve et svar. Den anden kan blive tavs, gå væk eller forsøge at afslutte samtalen. Jo mere den ene presser på for kontakt, desto mere kan den anden trække sig. Og jo mere den anden trækker sig, desto mere alene kan den første føle sig.
Begge reaktioner giver mening indefra. Problemet er, at de sammen skaber det modsatte af det, I længes efter.
Det synlige emne og det skjulte behov
En diskussion om opvasken kan i virkeligheden rumme spørgsmål som: Kan jeg regne med dig? Ser du, hvor meget jeg bærer? Er jeg vigtig for dig? Er der plads til mig, uden at jeg mister mig selv?
Når sårbarheden er svær at vise, kommer den ofte ud som kritik, forsvar eller afstand. Det kan være lettere at sige “du hjælper aldrig” end “jeg føler mig alene og har brug for, at vi er et hold”.
Gamle erfaringer træder ind i nutiden
Vi møder ikke hinanden som blanke tavler. Vi har erfaringer med, hvordan uenighed, nærhed og grænser blev håndteret i de relationer, vi kommer fra. Nogle har lært at være tydelige og højlydte for overhovedet at blive hørt. Andre har lært, at ro bedst skabes ved at tilpasse sig eller forsvinde.
Det betyder ikke, at barndommen forklarer alt. Men den kan hjælpe os med at forstå, hvorfor bestemte situationer rammer så dybt, og hvorfor reaktionen bliver kraftigere, end emnet umiddelbart lægger op til.
Fire tegn på at mønsteret har taget styringen
- I kan næsten forudsige hinandens replikker.
- I diskuterer oftere intentioner end konkrete handlinger.
- Én eller begge holder vigtige følelser tilbage for at undgå konflikt.
- Forsøg på kontakt bliver let opfattet som kritik eller afvisning.
At genkende mønsteret er ikke det samme som at placere skylden. Det er begyndelsen på at stå sammen over for det, der sker mellem jer.
Hvad sker der i parterapi?
I parterapi i Randers undersøger vi de konkrete situationer, hvor kontakten går tabt. Jeg hjælper jer med at sænke tempoet, så reaktionerne bliver tydeligere. Hvad mærker du lige før, du kritiserer? Hvad sker der i dig, lige før du lukker ned? Hvad længes I hver især efter, men har svært ved at bede om?
Min tilgang er relationel og oplevelsesorienteret og udspringer af min uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut. Det betyder, at vi ikke kun taler om mønsteret på afstand. Vi lægger også mærke til, hvordan det viser sig i rummet, og arbejder med nye måder at være i kontakt på.
Terapeuten vælger ikke side
Parterapi handler ikke om at afgøre, hvem der har ret. Begges oplevelser skal have plads, uden at alle handlinger dermed bliver lige hensigtsmæssige. Jeg hjælper jer med at tage ansvar for jeres egen del og samtidig forstå den andens perspektiv.
Det er vigtigt at skelne almindelige konflikter fra vold, trusler og kontrol. Ved vold eller frygt i relationen skal sikkerheden komme først, og almindelig parterapi er ikke altid det rigtige tilbud.
Nye samtaler kræver mere end gode råd
Kommunikationsredskaber kan være hjælpsomme, men de virker sjældent, hvis kroppen allerede er i alarm. Først når tempoet falder, og I føler jer nogenlunde trygge, bliver det muligt at lytte uden straks at forsvare sig.
I kan øve jer i at:
- beskrive jeres egen oplevelse frem for at definere den andens intention
- sige, hvad I længes efter, før kritikken tager over
- holde en pause med en tydelig aftale om at vende tilbage
- lytte efter behovet bag ordene
- reparere kontakten efter en konflikt, selvom I ikke er enige
Målet er ikke et konfliktfrit parforhold
Uenighed er en del af nære relationer. Målet er ikke, at I aldrig bliver vrede eller sårede. Målet er, at konflikterne ikke behøver at true relationen, og at I lettere kan finde tilbage til hinanden.
Nogle par opdager, at de vil arbejde videre sammen. Andre får gennem samtalerne en tydeligere og mere respektfuld vej til at gå fra hinanden. Et godt forløb tvinger ikke et bestemt resultat frem; det hjælper jer med at møde virkeligheden mere ærligt.
Kilder og fagligt grundlag
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Familie-, par- og psykoterapeutuddannelsen – https://www.dfti.dk/uddannelser/familieterapeutuddannelse/
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Hvad kendetegner en oplevelsesorienteret parterapeut? – https://www.dfti.dk/blog/hvad-kendetegner-en-oplevelsesorienteret-parterapeut/
- Social- og Boligstyrelsen: Vold i nære relationer – https://www.social.dk/voksne/vold-i-naere-relationer
