Når en familie har det svært, bliver opmærksomheden ofte samlet om den person, der reagerer tydeligst. Det kan være barnet, som råber, den unge, som isolerer sig, eller den voksne, der mister tålmodigheden. Det er forståeligt at lede efter årsagen dér. Men i en familie påvirker vi hele tiden hinanden, og reaktioner opstår sjældent alene.
Det betyder ikke, at ingen har ansvar. Det betyder, at vi får flere muligheder, når vi undersøger samspillet i stedet for kun at spørge, hvem der er problemet.
Adfærd fortæller noget
Et barn, der bliver vredt ved sengetid, kan være overvældet, utrygt eller have svært ved overgangen. En teenager, der lukker døren, kan både have brug for selvstændighed og længes efter at blive mødt uden forhør. En forælder, der bliver kontrollerende, kan være bange for at miste kontakten.
Adfærd skal ikke altid accepteres, men den kan undersøges. Når vi bliver nysgerrige på, hvad reaktionen forsøger at løse eller beskytte, bliver det lettere at finde et mere hjælpsomt svar.
Familien som et levende system
Forandring hos én påvirker de andre. Hvis et barn mistrives, kan forældrene blive mere bekymrede og uenige. Barnet mærker spændingen og reagerer måske endnu kraftigere. Søskende kan trække sig eller forsøge at skabe ro. På den måde opstår en cirkel, som ingen har ønsket, men alle er blevet en del af.
Et familiesyn hjælper os med at se både den enkelte og helheden. Hvert familiemedlem har sin egen oplevelse, samtidig med at familien har fælles mønstre, regler og historier.
Når intention og virkning ikke er det samme
Forældre handler ofte ud fra omsorg, men omsorgen kan blive oplevet anderledes af barnet. Mange spørgsmål kan føles som mistillid. Hjælp kan opleves som kontrol. En grænse kan føles som afvisning, hvis kontakten allerede er usikker.
Omvendt kan et barns afvisning ramme en forælder hårdt, selvom barnet mest af alt prøver at få ro. Familieterapi skaber plads til at undersøge både intentionen og virkningen uden at gøre nogen forkerte.
Hvem deltager i familieterapi?
Det afhænger af problemstillingen og barnets alder. Nogle gange giver det mening, at hele familien deltager. Andre gange begynder vi med forældrene eller har samtaler med forskellige dele af familien.
Børn skal ikke bære ansvaret for familiens forandring. Det er de voksnes ansvar at skabe rammerne, og børn skal inddrages på en måde, der passer til deres alder, modenhed og ønsker.
Hvad arbejder vi med?
I familieterapi i Randers kan vi blandt andet undersøge:
- konflikter, der gentager sig og vokser hurtigt
- forskellige behov for struktur, nærhed og selvstændighed
- roller, som familiemedlemmer er blevet fastlåst i
- kommunikation, hvor alle føler sig misforstået
- belastning ved skilsmisse, sammenbragte familier eller sygdom
- samspil omkring ADHD, autisme, angst eller skolefravær
- hvordan forældre kan stå tydeligere sammen uden at skulle være ens
Min tilgang er relationel og oplevelsesorienteret og tager afsæt i min uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut. I samtalerne er vi opmærksomme på det, der sker mellem jer her og nu, og på de følelser og behov, som ligger bag reaktionerne.
Forældres ansvar uden forældres skyld
Forældre har et særligt ansvar for relationen til deres børn. Det er ikke det samme som, at forældrene er skyld i alt. Skyld gør ofte mennesker mere forsvarsprægede og mindre nysgerrige. Ansvar handler derimod om at se, hvor man faktisk kan gøre noget anderledes.
Det kan være at regulere sit eget tempo, blive tydelig uden at blive hård eller kunne sige: “Det, jeg gjorde, hjalp ikke. Jeg vil prøve igen.” Sådanne reparationer lærer børn, at relationer kan tåle fejl.
Små forandringer kan flytte hele familien
Familier behøver ikke vente på, at alle er enige. Én ny reaktion kan ændre den næste. Hvis en forælder stopper op før et hurtigt nej, kan barnet få mulighed for at forklare sig. Hvis et barn bliver mødt med færre spørgsmål og mere ro, kan behovet for at råbe blive mindre.
Forandring er sjældent en lige linje. I vil falde tilbage i gamle mønstre, især når I er trætte. Det afgørende er ikke at gøre alt rigtigt, men at blive bedre til at opdage mønsteret og finde tilbage til kontakten.
Når det er tid til at søge hjælp
Det kan være relevant at søge familieterapi, når konflikterne fylder størstedelen af samværet, når et barn mistrives, eller når I har prøvet mange løsninger uden varig effekt. Ved vold, alvorlig psykisk sygdom, selvskade eller akut fare skal relevant lægelig eller specialiseret hjælp inddrages.
At få hjælp er ikke en dom over familien. Det kan være et sted, hvor I sammen får øje på ressourcer, relationer og nye handlemuligheder, som er svære at se, når alle står midt i presset.
Kilder og fagligt grundlag
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Familie-, par- og psykoterapeutuddannelsen – https://www.dfti.dk/uddannelser/familieterapeutuddannelse/
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Hvordan og hvornår inddrage børn i familieterapi? – https://www.dfti.dk/blog/hvordan-og-hvornaar-inddrage-boern-i-familieterapi/
- Social- og Boligstyrelsen: Familie- og samspilsorienterede indsatser ved ADHD og autisme – https://www.social.dk/tvaergaaende/anbefalinger/anbefalinger-for-god-kvalitet-i-indsatsen-for-boern-og-unge-med-adhd-ogeller-autisme
