Angst kan føles som fare, selv når du med fornuften ved, at du er i sikkerhed. Hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen ændrer sig, og tankerne leder efter alt det, der kan gå galt. Måske prøver du at berolige dig selv, men kroppen lytter ikke rigtigt.
Angst er en grundlæggende menneskelig reaktion. Den hjælper os med at opdage fare og handle hurtigt. Men når alarmen aktiveres for ofte, for kraftigt eller i situationer, som ikke er farlige, kan den begynde at begrænse livet.
Angst findes i mange former
Nogle oplever pludselige panikanfald. Andre er præget af vedvarende bekymringer, social usikkerhed, sygdomsfrygt eller frygt for bestemte situationer. Fælles er ikke én bestemt årsag, men oplevelsen af, at alarmberedskabet fylder mere, end du ønsker.
En læge kan hjælpe med at vurdere symptomerne og udelukke fysisk sygdom. Det er særligt vigtigt ved nye eller kraftige fysiske symptomer, og hvis angsten ledsages af depression, selvskade eller tanker om ikke at ville leve.
Sådan kan angst mærkes i kroppen
Angst kan blandt andet give:
- hjertebanken, trykken i brystet eller hurtig puls
- svimmelhed, rysten eller en følelse af uvirkelighed
- spændinger, hovedpine eller uro i benene
- kvalme, maveuro eller tør mund
- åndenød eller fornemmelsen af ikke at kunne få luft nok
- varme, kulde eller svedeture
Kroppens reaktioner kan i sig selv blive skræmmende. Hvis du tolker hjertebanken som tegn på, at noget alvorligt er galt, stiger angsten, og kroppen reagerer endnu kraftigere. På den måde kan der opstå en cirkel mellem kropslige signaler og katastrofetanker.
Tankerne forsøger at beskytte dig
Ved angst bliver opmærksomheden ofte rettet mod risiko. Du gennemgår samtaler, forbereder dig på det værste eller søger gentagne forsikringer fra andre. Tankerne prøver egentlig at skabe sikkerhed, men de kan komme til at holde truslen levende.
Det hjælper sjældent blot at få at vide, at du skal tage dig sammen eller tænke positivt. Angsten er ikke et valg. Den giver mening som en beskyttelsesreaktion, også når den ikke længere passer til situationen.
Når undgåelse gør livet mindre
Det er naturligt at gå væk fra noget, der føles farligt. Derfor kan du begynde at undgå transport, butikker, sociale situationer, konflikter eller steder, hvor du tidligere har fået angst. Lettelsen kommer hurtigt, og kroppen lærer: Jeg slap væk, fordi det var farligt.
På længere sigt kan undgåelsen forstærke angsten og gøre din verden mindre. Målet er ikke at presse dig hovedkulds ind i det svære. Det handler om at skabe tilstrækkelig tryghed og tage overskuelige skridt, så du får nye erfaringer med, hvad du kan være i.
Angst opstår ikke i et tomrum
Angst påvirkes af biologiske forhold, belastninger, livserfaringer og relationer. Nogle har levet længe med uforudsigelighed, kritik eller et stort ansvar. Andre har oplevet sygdom, tab eller en periode med stress. Der behøver ikke findes én forklaring, før hjælpen kan begynde.
I min relationelle og oplevelsesorienterede tilgang undersøger vi, hvordan angsten viser sig her og nu. Vi lægger mærke til kroppen, følelserne, tankerne og det, der sker i kontakten med andre. Tilgangen er præget af min uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut.
Hvad kan psykoterapi hjælpe med?
I psykoterapi mod angst kan vi arbejde med at:
- forstå kroppens alarmreaktioner uden straks at tro på katastrofen
- opdage situationer og relationer, der aktiverer angsten
- blive tydeligere på behov, grænser og egne valg
- undersøge selvkritik og krav om at skjule det svære
- øve nye handlemuligheder i et tempo, du kan være med til
- mindske undgåelse uden at overskride dig
Terapi er ikke en prøve i at være modig. Du bestemmer tempoet, og vi er opmærksomme på, hvad der skaber tilstrækkelig tryghed til at undersøge det, der er svært.
Små skridt i hverdagen
Du kan begynde med at lægge mærke til forskellen mellem fare og ubehag. Ubehag kan være intenst uden at være farligt. Prøv at sætte begge fødder i gulvet, orientere dig i rummet og lade udåndingen være lidt længere end indåndingen. Formålet er ikke at tvinge angsten væk, men at blive hos dig selv, mens den passerer.
Skriv eventuelt ned, hvad du frygtede ville ske, hvad du gjorde, og hvad der faktisk skete. Over tid kan det gøre mønstrene tydeligere.
Du er mere end din angst
Angst kan fylde så meget, at den begynder at definere, hvem du tror, du er. Men angsten er en reaktion, ikke din identitet. Med forståelse, støtte og nye erfaringer kan du gradvist få mere frihed til at vælge, hvad dit liv skal styres af.
Kilder og fagligt grundlag
- sundhed.dk: Angsttilstande – https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/angsttilstande/
- sundhed.dk: Generaliseret angst, symptomer og tegn – https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/generaliseret-angst-symptomer-og-tegn/
- sundhed.dk: Generaliseret angst, behandling – https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/generaliseret-angst-behandling/
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Familie-, par- og psykoterapeutuddannelsen – https://www.dfti.dk/uddannelser/familieterapeutuddannelse/
