To mennesker med samme diagnose kan have meget forskellige liv. Den ene trives med mange aktiviteter, mens den anden hurtigt bliver overbelastet af skift, lyde eller sociale krav. Én har brug for faste aftaler, en anden har brug for fleksibilitet. Derfor fortæller diagnosen noget vigtigt, men ikke alt om mennesket.
ADHD, ADD og autisme er ikke fejl, der skal fjernes i terapi. Psykoterapi kan derimod hjælpe med de følelsesmæssige og relationelle belastninger, der kan opstå, når omgivelsernes krav og personens behov ikke passer sammen.
Når det usynlige arbejde fylder
Mange bruger store kræfter på at få hverdagen til at se enkel ud udefra. De forbereder samtaler, husker sig selv på øjenkontakt, undertrykker uro eller gennemgår dagens aftaler igen og igen. Et barn kan holde sammen på sig selv i skolen og bryde sammen hjemme. En voksen kan passe sit arbejde, men ikke have energi tilbage til mad, relationer eller restitution.
Det kan føre til misforståelser. Omgivelserne ser måske manglende vilje, mens personen oplever reel overbelastning.
Belastning kan ligne modstand
Når kravene overstiger kapaciteten, kan reaktionen være vrede, tavshed, undgåelse, kontrol eller handlingslammelse. Det er ikke nødvendigvis et bevidst valg. Reaktionen kan være et forsøg på at skabe sikkerhed, stoppe indtryk eller få tid til at forstå, hvad der forventes.
At forstå reaktionen betyder ikke, at alle handlinger er hensigtsmæssige. Men det ændrer spørgsmålet fra “Hvorfor vil du ikke?” til “Hvad gør det svært, og hvad kan gøre det muligt?”
Behovet for forudsigelighed og autonomi
Tydelighed kan skabe ro: Hvad skal ske? Hvor længe varer det? Hvem er med? Hvad forventes der? Samtidig kan for mange detaljer eller en meget stram plan opleves som kontrol. Den gode støtte findes derfor ikke i én metode, men i samarbejdet med den enkelte.
For børn og unge er det vigtigt, at de voksne tager ansvar for rammerne og inddrager barnet på en måde, der passer til alder og kommunikationsform. For voksne handler det blandt andet om at kunne definere egne behov uden konstant at skulle forsvare dem.
Når familien bliver slidt
I familier kan alle komme på overarbejde. Forældre forsøger måske at forebygge sammenbrud, søskende tilpasser sig, og parforholdet får mindre plads. Samtidig kan den diagnosticerede føle sig som årsagen til familiens problemer.
Det relationelle perspektiv hjælper os med at se, hvordan alle påvirkes, uden at placere ansvaret for hele familien hos barnet eller den voksne med diagnosen. Familien kan have brug for både viden, konkrete tilpasninger og et sted at tale om sorg, skyld, vrede, afmagt og kærlighed.
Pårørende har også brug for plads
Som pårørende kan du både forstå den andens behov og selv blive udmattet. Du kan elske et menneske og samtidig have brug for grænser. De to ting udelukker ikke hinanden.
Samtaler kan hjælpe pårørende med at skelne mellem støtte og overansvar. Hvad er mit ansvar? Hvad tilhører den anden? Hvor kan vi lave tydelige aftaler, så hjælpen ikke bygger på gætteri og dårlig samvittighed?
Hvordan foregår psykoterapi?
I psykoterapi ved ADHD og autisme tilpasses samtalen til den enkelte. Det kan være hjælpsomt med en tydelig dagsorden, konkrete spørgsmål, pauser, skriftlige aftaler og mulighed for at vide på forhånd, hvad der skal ske. Nogle tænker bedst, mens de går eller tegner. Andre har brug for tid og stilhed, før de svarer.
Min tilgang er relationel og oplevelsesorienteret og er præget af min uddannelse fra Dansk Familieterapeutisk Institut. Jeg har desuden personlig erfaring med ADHD, ADD og autisme i min egen familie. Det giver ikke en facitliste, men en respekt for, at hverdagen både kan rumme særlige ressourcer, stor kærlighed og reel belastning.
Hvad kan vi arbejde med?
- forståelse af egne signaler på overbelastning
- skam, selvkritik og oplevelsen af at være forkert
- angst, stress, lavt selvværd eller ensomhed
- kommunikation mellem barn, forældre, partner og andre pårørende
- tydeligere grænser og mere realistiske forventninger
- konflikter omkring krav, struktur og selvstændighed
- overgange, skolefravær, uddannelse, arbejde eller familieliv
- accept af diagnosen uden at lade den definere hele identiteten
Terapi er ikke en udredning
Jeg stiller ikke diagnoser og erstatter ikke læge, psykiater eller anden udredende instans. Hvis der er behov for diagnostisk vurdering, medicinsk behandling eller specialiseret støtte, skal relevante fagpersoner inddrages.
Psykoterapien kan være et supplement, hvor der er plads til oplevelsen indefra og til de relationer, hverdagen udspiller sig i.
Et mere bæredygtigt hverdagsliv
Målet er ikke at gøre personen mere “normal”. Målet er at skabe en hverdag, hvor færre kræfter bruges på at skjule, kompensere og overleve. Når behov og grænser bliver tydeligere, kan der opstå mere energi til interesser, relationer og det liv, der har betydning.
Kilder og fagligt grundlag
- Social- og Boligstyrelsen: Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme – https://www.social.dk/tvaergaaende/anbefalinger/anbefalinger-for-god-kvalitet-i-indsatsen-for-boern-og-unge-med-adhd-ogeller-autisme
- Social- og Boligstyrelsen: Familieliv med ADHD – https://www.social.dk/boern-og-unge/adhd-og-opmaerksomhedsforstyrrelser/viden-og-temaer/familieliv-med-adhd
- Dansk Familieterapeutisk Institut: Familie-, par- og psykoterapeutuddannelsen – https://www.dfti.dk/uddannelser/familieterapeutuddannelse/
